Marine & Offshore

NECAS leverer elektronikproduktion til marine‑ og offshoreapplikationer, herunder løsninger til tele‑ og radiokommunikationsudstyr. Produktionen er tilrettelagt til anvendelse i maritime miljøer, hvor udstyr udsættes for påvirkninger som vind, vejr og saltvand.

Elektronik til krævende maritime og offshore miljøer

Marine‑ og offshoreindustrien stiller høje krav til elektronikløsninger, der skal fungere stabilt over lange perioder i krævende driftsmiljøer. Udstyret anvendes ofte under konstant belastning og påvirkes af forhold som vibrationer, fugt og skiftende temperaturer. Derfor er pålidelig funktion og dokumenteret kvalitet afgørende.

NECAS producerer elektronik til marine‑ og offshoreapplikationer, hvor stabil drift er en forudsætning for den samlede systemfunktion. Vi leverer løsninger til blandt andet strømforsyning, kommunikation, overvågning og styresystemer, som indgår i større tekniske installationer og maritime systemer.

Produktionen gennemføres i kontrollerede og veldokumenterede processer med fokus på gentagelighed, sporbarhed og ensartede resultater. Det sikrer, at elektronikken lever op til kravene gennem hele produktets levetid – også i miljøer, hvor driftssikkerhed ikke er til forhandling.


“Vi har brug for en samarbejdspartner, der tager vare på vores produkter med den højeste grad af kvalitet for øje, og derfor har vi valgt Necas som vores producent. Necas varetager produktionen fra komponent til palletering af de færdige varer, og vi har en stor del af vores lager på hylderne hos Necas. Som kunde hos Necas oplever vi, at aftaler holdes, at tvistigheder afklares, før de opstår, at varer leveres til tiden, at der er ekstremt få fejl på de producerede varer, at problemer og ”det ser ikke rigtigt ud”-observationer rapporteres omgående, og sidst, men bestemt ikke mindst – at Necas har konkurrencedygtige priser.

— SEACOM, Necas kunde

"Vores tilgang til styret og kontrolleret processer, er fundamentalt for robustheden af elektronikken, til krævende marine og offshore miljøer"
- Allan Sigfredsen, NPI Director

Referencer

Green Instruments

Siden 1999 har Green Instruments udviklet og fremstillet måle- og analyseteknologier til emissionskontrol, vand- og gasanalyse, faredetektion og maskinbeskyttelse. Systemerne bruges i både industri og marine, hvor det største fokus ligger på sikkerhed og miljøansvar.

Necas producerer flere elektronikprodukter for Green Instruments. Et af disse systemer måler niveauet af partikler i røggassen fra store skibsmotorer for at give præcise forbrændingsdata til at imødekomme juridiske og finansielle rapporteringskrav.

Til Green Instruments leverer Necas både ISO9001 og ATEX certificerede produkter samt rådgivning indenfor NPI. Necas varetager strategisk indkøb af komponenter og leverer produktion op til box-build niveau samt pakning og forsendelse af disse færdiglavede produkter.

API MARINE

API Marine ApS producerer, markedsfører og sælger sensorer og lastkontrolsystemer til det maritime segment – specielt til kemikalie- og olietankmarkedet.

Komplette automationssystemer sælges primært til skibsværfter i Asien og Europa. Sensorer og delsystemer sælges til en bred vifte af marine- og industriapplikationer – både til slutbrugere og systemintegratorer.

API Marines sensorer er designet til præcis måling af niveau, temperatur og tryk for alle typer af væsker i marine- og industrisegmentet.

Alle API Marines sensorer er ATEX- og IECEx-godkendt, og Necas er valgt som leverandør af komplette, ATEX-certificerede print til disse sensorer.