Referencer

Necas har en bred portefølge af referencer indenfor marine og offshore som blandt andet API Marine og SeaCom.

API Marine

API Marine ApS producerer, markedsfører og sælger sensorer og lastkontrolsystemer til det maritime segment – specielt til kemikalie- og olietankmarkedet.

Komplette automationssystemer sælges primært til skibsværfter i Asien og Europa. Sensorer og delsystemer sælges til en bred vifte af marine- og industriapplikationer – både til slutbrugere og systemintegratorer.

API Marines sensorer er designet til præcis måling af niveau, temperatur og tryk for alle typer af væsker i marine- og industrisegmentet.

Alle API Marines sensorer er ATEX- og IECEx-godkendt, og Necas er valgt som leverandør af komplette, ATEX-certificerede print til disse sensorer.

SeaCom

SeaCom producerer og markedsfører onboard-kommunikation til erhvervsfartøjer af snart sagt enhver art: forsyningsskibe til offshore-industrien, kystbevogtningsskibe, uddybningsfartøjer, isbrydere, flodpramme, patruljebåde, containerskibe m.v. SeaCom blev grundlagt i 1999 og har dermed snart 20 års erfaring på dette marked. Vores produkter er af høj kvalitet, hvilket vi har bevist ved at lade dem typegodkende af DNV-GL og teste i henhold til IACS-standarder for elektrisk udrustning på skibe.

Vi har brug for en samarbejdspartner, der tager vare på vores produkter med den højeste grad af kvalitet for øje, og derfor har vi valgt Necas som vores producent. Necas varetager produktionen fra komponent til palletering af de færdige varer, og vi har en stor del af vores lager på hylderne hos Necas. Som kunde hos Necas oplever vi, at aftaler holdes, at tvistigheder afklares, før de opstår, at varer leveres til tiden, at der er ekstremt få fejl på de producerede varer, at problemer og ”det ser ikke rigtigt ud”-observationer rapporteres omgående, og sidst, men bestemt ikke mindst – at Necas har konkurrencedygtige priser.