+45 9686 8788

Ledige jobs

På denne side kan du se aktuelle ledige stillinger i Necas A/S:

Necas søger Indkøbschef

Da vores indkøbschef igennem de sidste 13 år har søgt nye udfordringer, søger vi en erfaren elektronikindkøber, der vil være den drivende kraft i vor materialeforsyningsfunktion. Der er tale om en krævende stilling, hvor der indenfor stillingens rammer vil være rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Jobbet:             

Du får, i samarbejde med ledelsen, ansvar for materialeforsyning til produktionen, herunder varedisponering, indkøb af både elektroniske og mekaniske komponenter. Indhentning af tilbud, leverandørvurdering, leverandørsøgning, deltage i leverandørforhandlinger samt vedligeholde stamoplysninger og varetage de administrative rutiner vedrørende indkøb.

En af hovedopgaverne er at sikre en optimal langsigtet materialestyring, som tager udgangspunkt i rammeaftaler med kunderne. Mange kunder indgår langsigtede rammeaftaler med Necas, hvorfor der er en løbende dialog med kunderne om forsyningssituationen.

Andre væsentlige opgaver er optimering af lagerbinding set i forhold til servicegrad.

Jobbets nøgleord er: Forsyningssikkerhed, prisoptimering, kundefokus, overblik og samarbejde.

Personen:       

Du har en baggrund fra elektronikindustrien og er forretningsorienteret og operationel.

Du har det nødvendige overblik og høj grad af administrativ systematik og orden.

Du har enten en teknisk og / eller en relevant kommerciel uddannelse samt en relevant erfaring med branchens leverandørnetværk.

Du behersker mundtlig og skriftlig engelsk på forhandlingsniveau, og du har stor indsigt i og erfaring med anvendelse af EDB til integreret styring af materialeforsyningen. Gerne Microsoft AX.

Du er samarbejdsorienteret og arbejder engageret både i team og med selvstændige opgaver.

Vi tilbyder:       - Et spændende job i en dynamisk organisation i fremdrift.

                        - En gage der modsvarer dine kvalifikationer.

                        - Rig mulighed for faglig og personlig udvikling samt indflydelse på egen hverdag

Såfremt du mener, at stillingen svarer til dit ønskejob, så send din ansøgning bilagt relevant dokumentation til:

Necas A/S, Juelstrupparken 9, 9530 Støvring

Eller på mail som vedhæftet dokument i pdf format til: ig@necas.com

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Administrerende direktør Ib Gosmer. Direkte tlf. 96 86 87 87

Enhver ansøgning og henvendelse vil blive behandlet fortroligt.